Nettet
Overskrifter

Bestyrelsens beretning 2008
130308 - Læs mere her

Referat af ordinær generalforsamling 2008
130308 - Læs mere her


260108 - Læs mere her

Referat fra ekstraordinær generalforsamling d. 30. marts 2007.
280407 - Læs mere her

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
080307 - Læs mere her

Konstituerende bestyrelsesmøde
280207 - Læs mere her

Formandens beretning
280207 - Læs mere her

Referat af ordinær generalforsamling 2007
280207 - Læs mere her

Indkomne forslag til generalforsamlingen
180207 - Læs mere her

Betal dit Internet med BetalingsService
180207 - Læs mere her

Vedtægter for MidtdjurslandS.net

Vedtægter for Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS

Vedtægter for

Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net



§1. Navn og Hjemsted


  1. Foreningens navn er ”Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net”.

  2. Foreningen er en praktisk, organisatorisk og økonomisk selvstændig forening med hjemsted i Midtdjursland Kommune.


§2. Formål


Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net er en ukommerciel og
almennyttig forening, oprettet med det formål, gennem frivillig arbejdsindsats,
at fremme:


  1. Etablering af højhastigheds egnsnet med internet adgang for alle, samt at fremme samarbejdet mellem de lokale foreninger og deres
    brugere.

  2. Udvikling af et egns-websted for alle borgere – der kan forbindes i en samlet web-portal med diverse tjenester for alle på hele Djursland.

  3. Dannelse af åbne IT-selvhjælps miljøer – evt. med eget værksted.


§3. Organisation


  1. Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net er en
    interesseorganisation for forbrugere af bredbåndsnet.

  2. Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net samarbejder jfr. §1 stk. b med
    DjurslandS.net.

  3. Foreningen skal søge at koordinere og samarbejde med alle lokale bredbåndsinitiativer i foreningens virkeområde, og den skal søge at koordinere sig med bredbåndsinitiativer andre steder på Djursland gennem paraplyorganisationen DjurslandS.net.


§4. Bestyrelsen


  1. Bestyrelsen varetager foreningens formål.

  2. Bestyrelsen består af 5 til 7 medlemmer. Bestyrelsens poster beklædes af repræsentanter valgt blandt de fremmødte på den årlige generalforsamling.

  3. Der vælges herudover 2 suppleanter for en 2-årig periode. 1. suppleant er den længst siddende suppleant fra eget valg.

  4. Alle bestyrelsens medlemmer er pr. definition medlemmer i DjurslandS.net´s repræsentantskab, og bestyrelsens formand skal repræsentere MidtdjurslandS.net i hovedbestyrelsen for DjurslandS.net. (Hvis det ønskes, kan bestyrelsen udpege et andet bestyrelsesmedlem som dens repræsentant i bestyrelsen for DjurslandS.net).

  5. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.

  6. Bestyrelsens medlemmer vælges normalt for to år. For at undgå en situation, hvor hele bestyrelsen udskiftes på én gang, er 3 på valg i ulige år og 4 i lige år. Formand og kasserer må ikke afgå samme år, og det skal samtidigt tilstræbes, at formand og næstformand ikke er på valg samme år.

  7. Suppleanter til bestyrelsen har ret til at deltage i
    bestyrelsesmøder uden stemmeret.

  8. Bestyrelsens opgaver er:

    1. At sikre, at driften af MidtdjurslandS.net sker efter sunde forretningsmæssige principper.

    2. At fremme foreningens formål gennem situationsanalyse, prioritering og igangsættelse af relevante initiativer.

    3. At koordinere og fremme de forskellige bredbåndsinitiativer i foreningens virkeområde.

    4. At formidle samarbejde og informationsudveksling imellem MidtdjurslandS.net og de øvrige lokale foreninger, der samarbejder gennem DjurslandS.net.



  9. Bestyrelsen kan nedsætte forskellige arbejdsgrupper til løsning af konkrete opgaver.

  10. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindelig
    flertalsbeslutning, men skal søge at tilgodese alle synspunkter.

  11. Beslutning træffes ved hemmelig afstemning hvis blot et medlem ønsker dette.

  12. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
    udslagsgivende.

  13. Bestyrelsen tilrettelægger selv sit arbejde og
    forretningsorden.

  14. Bestyrelsen skal drage omsorg for, at der føres en
    beslutningsprotokol.


§5. Generalforsamling


  1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

  2. Den årlige generalforsamling skal afholdes i Midtdjursland Kommune inden udgangen af februar måned hvert år.

  3. På generalforsamlingen har hvert medlem en stemme.

  4. Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpelt flertal.

  5. Deltagelse i afstemninger kræver personligt fremmøde.

  6. En generalforsamling skal indkaldes med et varsel på 3 uger. Indkaldelse skal ske via e-mail til samtlige de medlemmer, der har ladet sig registrere med en gyldig e-mail adresse. Indkaldelsen til generalforsamling annonceres desuden med samme varsel på foreningens hjemmeside.

  7. Forslag til en generalforsamling fra foreningens medlemmer, skal tilsendes bestyrelsen senest 2 uger før dens afholdelse og skal offentliggøres senest 1 uge før, på foreningens hjemmeside.

  8. Dagsorden for en ordinær generalforsamling skal som minimum omfatte:

    1. Valg af dirigent.

    2. Valg af referent.

    3. Bestyrelsens beretning om foreningens virke i det forløbne år.

    4. Fremlæggelse af årsregnskab og budget til godkendelse.

    5. Fastsættelse af kontingent.

    6. Behandling af indkomne forslag.

    7. Valg til bestyrelsen.

    8. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

    9. Valg af revisor og revisorsuppleant.

    10. Eventuelt



  9. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når mindst ¼ af de registrerede medlemmer kræver det, eller når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Et krav fra medlemmerne om ekstraordinær generalforsamling skal foregå skriftligt til bestyrelsen med angivelse af, hvad der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Varsler omkring en ekstraordinær generalforsamling er de samme som ved en
    ordinær generalforsamling.


§6. Medlemmer


  1. Medlemmer i MidtdjurslandS.net er de enkeltpersoner, husstande, virksomheder, institutioner, klubber, foreninger osv., der er koblet på MidtdjurslandS.net, samt de enkeltpersoner, husstande, virksomheder, institutioner, klubber, foreninger osv., der over for bestyrelsen har tilkendegivet at de ønsker en opkobling til MidtdjurslandS.net.

  2. Den ordinære generalforsamling fastsætter år for år beløbsstørrelsen for et kontingent for alle medlemmer – aktive som passive.

  3. Medlemmer af foreningen kan udmelde sig med 3 måneders varsel.


§7. Eksklusion


  1. Bestyrelsen er berettiget til at ekskludere et medlem, såfremt:

    1. Medlemmet bevidst søger at skade denne forening eller DjurslandS.net.

    2. Medlemmet trods påkrav ikke betaler skyldigt kontingent, indskud eller abonnement.

    3. Medlemmet overtræder aftalemæssige forpligtelser overfor foreningen.



  2. Ekskluderede medlemmer kan kræve beslutningen indanket for først kommende generalforsamling, der med simpelt flertal kan vedtage at fastholde eller forkaste bestyrelsens beslutning.


§8. Tegning – Hæftelse


  1. Foreningen forpligtes ved sin underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden.

  2. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den i foreningen til enhver tid bestående formue.

  3. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.


§9. Økonomi


  1. Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

  2. Abonnenternes indskud og driftsbetaling skal anvendes solidarisk og fair.

  3. Indskud og driftsbetaling fastsættes ens for alle egnsnet og bredbåndsinitiativer under DjurslandS.net af dennes bestyrelse.

  4. Bestyrelsen kan træffe alle sædvanlige dispositioner som led i den daglige drift af foreningen, og den kan antage teknisk og regnskabsmæssig bistand.

  5. Bestyrelsens formand og kasserer er hver for sig berettiget til at disponere over foreningens driftskonto i forbindelse med foreningens drift. Dette gælder dog inden for et maksimum, der hvert år fastlægges i budgettet.

  6. Foreningens aktiviteter kan støttes med frivillige bidrag fra fonde, medlemmer, offentlige myndigheder og lignende – lokalt såvel som regionalt.


§10. Foreningens opløsning


  1. For at en generalforsamling kan vedtage ændringer af
    vedtægter eller foreningens opløsning kræves, at ¾ af de registrerede medlemmer er mødt, og at forslaget vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer.

  2. Er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret ¾ af foreningens medlemmer, men forslag i henhold til §10 stk. a vedtaget med ¾ af de afgivne stemmer, indkaldes der med korrekt varsling til en ekstraordinær generalforsamling inden 4 uger, hvor forslaget kan vedtages med simpelt stemmeflertal uden hensyntagen til antallet af fremmødte medlemmer.

  3. I tilfælde af opløsning af foreningen, skal der søges etablering af en ny lokal forvaltning. I tilfælde af, at dette ikke lader sig gøre, skal foreningen tilstilles DjurslandS.net til ejendom.

  4. Foreningen kan ikke sælges, overdrages eller bortforpagtes til 3. part, men skal i påkommende tilfælde tilstilles DjurslandS.net til ejendom.


§11. Ikrafttrædelse


Disse vedtægter træder i kraft øjeblikkeligt ved vedtagelse.

 


Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling
den 29. marts 2005.














_________________________________ _________________________________
Per M. Jensen

Formand
  Torben Wolf

Dirigent



Info

Hvad er...
MidtdjurslandS.net?
Klik her


Nyheder på email
Nyt!
- Få tilsendt en email hver gang siden opdateres med nyheder.

Tilmeld dig nyheds-email


Support
Bemærk! Nye åbningtider i Workshoppen
Fra og med d. 23/2 2005 er åbningstiden i workshoppen Onsdage kl 19-21
Øvrige support-oplysninger:
Klik her


Tilmelding til BetalingsService

BETALINGSSERVICE ONLINE TILMELDING

Bemærk: I feltet "medlemmer" skal du skrive dit 5-cifrede medlemsnummer.


Yderligere Info
Indbetaling, Reservation, Tilmelding
Klik her

Vær med til at udbrede kendskabet til MidtdjurslandS.net, hent vores
informationsfolder i Workshoppen og del ud i Brugsen, Banken, hos Købmanden, overalt.

Vedtægter
Du finder de gældende vedtægter her

Hvis du vil vide mere
Vil du følge med i hvordan det går med udviklingen af bredbåndsforeningerne på Djursland, så brug links til Djurslands.net eller de lokale foreningers hjemmesider i toppen af siden.

Er du aktivt medlem i en betyrelse, eller en arbejdsgruppe, i DjurslandS.net bør du tilmelde dig på Aktivnettet her



Powered by Coranto
Nettet